BLIV AAFW-UDSTILLER

Aarhus Fashion Week er et tilbud til dig, som gerne vil samle dine salgsmøder på ét sted over 3 dage, 2 gange om året til hovedkollektionen og 2 gange til mellemkollektionen.
På lokationerne på Aarhus Havn - Balticagade - og i Ridehuset har dypång skabt en atmosfære, der giver dig muligheden for at vise din kollektion frem på bedst mulig måde.

Læs her, hvad vi tilbyder og hvilke fordele, der er ved at være en del af Aarhus Fashion Week.

 
2_AAFW-feb2018.jpg

Standbooking

Hvor meget fylder din kollektion? Vores stande varierer i størrelse - lige fra 10 kvm til mere end 50 kvm.

Standen bliver ikke skærmet af med standvægge, som man ser andre steder - i stedet mener vi, at din kollektion er så flot at den kan danne rammen om din stand. Vores stande er indrettet med opsat lys, så din kollektion fremstår så skarp som muligt til Aarhus Fashion Week.

Møbler

Vi har et udvalg af stativer, reoler, borde, stole og spejle. Møblerne er rå, enkle og sorte - derved kan din kollektion få mest mulig opmærksomhed.

Vores filosofi er, at alle udstillere bruger vores møbler for at give et ensartet udtryk i de flotte lokaler. Du bestemmer selv, hvordan standen indrettes og hvad du vil bruge af deko, er op til dig.

forplejning_AAFW-feb2018.jpg

forplejning

Som udstiller ved Aarhus Fashion Week, sørger vi for, at du og dine kunder ikke mangler noget.
Du kan bestille forplejning til alle dage - det gælder både drikkevarer, frokost og aftensmad.

Vores professionelle tjenerstab sørger for jer, og sørger for at jeres kunder bliver budt velkommen både i Ridehuset og på Balticagade.

Praktiske informationer

Aarhus Fashion Week løber fra mandag - onsdag fra kl. 08.00 - 21.00. Opstilling foregår om søndagen fra kl. 13.00 - 18.00.
Vi forventer at du er færdig med nedpakning onsdag aften inden kl. 21.00. Du kan begynde at pakke sammen fra kl. 16.30.

Det er dit ansvar at sørge for at dine kunder kan finde dig. Send gerne dine kunder dette link: www.aarhusfashionweek.dypaang.dk/forbesogende
Her finder de et overblik over messen, samt parkering.

Sørg for, at du har booket møder med dine kunder og fortalt dine potentielle kunder, at vi er her.

 
 

KONTAKT

Vil du vide mere om Aarhus Fashion Week, så kontakt mig endelig. Jeg har det fulde overblik og vil hjælpe jer med at gøre jeres stand til jeres egen. Udfyld formularen og jeg kontakter dig hurtigst muligt.

Bedste hilsner
Lisbeth Kierkegaard
AAFW-ansvarlig

Navn *
Navn